Hvem er jeg?

Hej Jeg hedder Sille - og det er mig der står bag Praktisktaltvoksen.

Jeg er vokset op i en bankfamilie, og de sad endda heldigvis alle i helt forskellige ekspertise områder, så uanset hvad jeg havde af spørgsmål, var der nogen der kunne svare på det. En dag gik det op for mig at det var et kæmpe økonomisk privilegie. Ikke så meget i kroner og ører, men den viden der fulgte med. En fordel som mange unge ikke får.

Praktisktaltvoksen er lavet fordi det ikke er alle, hvis forældre der ved de her ting, men alle fortjener chancen for at få en god økonomi.

Til dagligt arbejder jeg som bogholder. Jeg er uddannet kontorassistent og er i januar 2025 blevet merkonom i økonomi og ressourcestyring.
Jeg har ikke en prangende uddannelse, men jeg tror også det er noget af det der gør mig god til at tale lige til min målgruppe og ikke ned til eller over hovedet på nogen.
For mit mål er at ALLE skal kunne forstå hvad jeg siger.

Jeg bor på Frederiksberg med min kæreste og mine to kaniner, og selvom jeg ikke lever SU-livet mere, så er det ikke længere tid siden, end at jeg altid tager de unges parti, når jeg undersøger forskellige emner.