Hvad er praktisktaltvoksen
Hvorfor hedder det praktisktaltvoksen?
Jo, ser du. Jeg ville gerne have et navn der ikke begrænsede mig til KUN at handle om økonomi.
For mig handler det lidt om at kunne være en slags snusfornuftig storesøster, der er lidt mere praktisk anlagt, som siger "har du forresten tænkt på / kigget på ...." - ment på en kærlig måde, for hun vil bare gerne være sikker på at du har det godt.
Aller vigtigst er det for mig at du ved at jeg - ligesom en storesøster - kun kan tale efter bedste evne. Jeg har ikke en eller anden rådgiver uddannelse eller et certifikat i at kunne alt muligt. Jeg plejer altid at sige at jeg er videreformidler, ikke rådgiver. Men så igen det kræver heller ikke nogen uddannelse at blive politikker - og det de gør har ofte en ægte konsekvens, så mon ikke det går at jeg laver nogle videoer.
Hvad er drivkraften bag?

Praktisktaltvoksen er et passionsprojekt, som jeg har skabt for at give unge - og andre der stadig er ved at lære - et rum til at kunne lære alle de praktiske ting ved at blive voksen.
Det dækker en bred vifte af emner fra hvordan fungerer SKAT, hvad gør en fagforening, hvordan sammenligner jeg to forsikringer, hvornår skal jeg søge om feriepenge til hvordan læser jeg en lønseddel, hvor kan jeg spare nogle penge i min hverdag og hvornår skal jeg tænke på pension.
Jeg er vokset op i en bankfamilie, og de sad endda heldigvis alle i helt forskellige ekspertise områder, så uanset hvad jeg havde af spørgsmål, var der nogen der kunne svare på det. En dag gik det op for mig at det var et kæmpe økonomisk privilegie. Ikke så meget i kroner og ører, men den viden der fulgte med. En fordel som mange unge ikke får. Jeg ved ikke selv alt; men jeg vil gerne gøre mit for at lære det og dele den viden med jer.
Idéer til videoer og emner er drevet af oplevelser i mit eget liv, i mine venner og families liv samt spørgsmål fra jer.
Send mig en DM 💜
Har du brug for at kontakte mig - enten om det er en booking forespørgsel, en interview forespørgsel eller noget helt tredje, så skriv til mig her